I dag er der en søndagsbevægelse igang verden over. Pave Johannes Paul II vil styrke søndagen som hviledag gennem sit hyrdebrev Dies Domini (maj 1998). Biskopper og præster „længes efter fornyet søndagshelligholdelse". Nogle vil have „folkeaktioner for at værne om helligdagsfreden", mens andre vil give „bøder for at bryde helligdagsfreden".²² Flere af dem som går ind for at indskærpe hviledagen har måske gode motiver med det. I det forjagede samfund vi lever i, trænger vi absolut til en ugentlig hviledag, men at give bøder for ikke at holde hviledagen hellig, har ikke noget med Kristi ånd at gøre. At holde hviledagen må være en personlig og frivillig beslutning, og det bør gøres med glæde og med kærlighed til Kristus, og ikke med tvang.

Vidste du desuden, at den dag, som kirkeledere verden over forsøger at indskærpe, er en falsk hviledag? Er du klar over, at der er lavet en forfalskning af Guds 10 bud? Vidste du, at det er pavemagten, som har lavet denne forfalskning? Det er den, der står bag katekismebudene, som på flere punkter er ændret i forhold til Guds 10 bud i Bibelen. Sammenlign selv katekismebudene med budene i Bibelen i 2. Mosebog, kapitel 20, vers 3-17. (Se skitsen på side 2).

Når vi i denne traktat fortæller om forfalskningen som er gjort, og advarer imod det katolske system,som står bag forandringen, er det ikke for at fordømme katolikkerne som enkeltpersoner. Vi håber snarere at disse oplysninger vil hjælpe både dem og os andre til at nå frem til den rette konklusion i denne sag.

Et af budene, som den katolske kirke har ændret på, er hviledagsbudet. I det fuldstændige hviledagsbud står der således: „Kom hviledagen i hu, så du holder den hellig! I seks dage skal du arbejde og gøre al din gerning, men den syvende dag skal være hviledag for Herren din Gud; da må du intet arbejde udføre, hverken du selv, din søn eller datter, din træl eller trælkvinde, dit kvæg eller den fremmede inden dine porte. Thi i seks dage gjorde Herren himmelen, jorden og havet med alt, hvad der er i dem, og på den syvende dag hvilede han; derfor har Herren velsignet hviledagen og helliget den."

Her ser vi at sabbaten, den syvende dag, er hviledag. Når vi læser nøje i dette bud, finder vi også Guds segl, som viser at Gud er lovgiveren. Et segl består af ejerens navn, titel og herskeområde. I hviledagsbudet finder vi netop disse tre punkter: 1. Lovgiverens navn: Herren. 2. Lovgiverens titel: Skaberen (Han som gjorde alle ting). 3. Hans herskeområde: Himmelen, jorden og havet med alt, hvad der er i dem. Det var et taktisk træk af den Katolske Kirke at fjerne teksten som indeholder Guds segl i deres mangelfulde og ukorrekte budversion i katekismen. Derved bliver folk ikke længere gjort opmærksomme på hvem lovgiveren er, og hvem de skal vise loyalitet. I kraft af deres påståede kirkelige magt og autoritet har de ændret budene sådan, som de ville. Forskellen på budene ser du på side 2.

I hviledagsbudet i katekismen finder vi derfor kun disse få ord: „Du skal holde hviledagen hellig." Her får vi ikke at vide hvilken dag vi skal holde som hviledag, og vi ser heller ikke hvem, som er lovgiveren.

Den Katolske Kirke bekræfter selv, at det er dem, som har gjort denne testamenteforfalskning.

Fra en Romersk-Katolsk troslærebog læser vi følgende: „Spørgsmål: Hvilken dag er sabbat? Svar: Lørdag er sabbat. Sp. Hvorfor holder vi søndag i stedet for lørdag? Sv. Vi holder søndag i stedet for lørdag fordi den katolske kirke på kirkemødet i Laodikea (år 336. e.Kr.) overførte sabbattens hellighed fra lørdag til søndag. Sp. Kan du på nogen anden måde bevise, at kirken har magt til at indsætte festdage ved lov? Sv. Dersom den ikke havde en sådan magt, kunne den ikke have gjort det, som alle nutidens religions-bekendere er enig med den i: Den kunne ikke have indført helligholdelsen af søndagen, den første dag i ugen, i stedet for helligholdelsen af lørdag, den syvende dag i ugen _ en forandring, som der ikke findes nogen autoritet for i Skriften."³

Tænk, at kirkens autoriteter har bestemt noget andet end Bibelens lære. De har indsat en falsk hviledag på et så tidlig tidspunkt i historien (over tusind år før Luthers tid), at de fleste i dag ikke ved om det. Har præsten, religionslæreren eller søndagsskolelæreren i dit område fortalt dig om denne hviledagsforandring?

Martin Luther, som opvoksede som katolik, men som siden opdagede hvad dette falske system går ud på, sagde bl.a.: „De kendetegn som karakteriserer Antikrist ifølge skriften, passer fuldstændig på Pavedømmet og dets tilhængere."¹⁴ Denne udtalelse står i de Lutherske bekendelsesskrifter. Luther havde ret i dette, fordi alle Bibelens kendetegn på den store Antikristelige magtfaktor, „dyret" (fra havet) passer på pavemagten. Et af kendetegnene på dette „dyr" er, at det har et mærke. I Bibelen står det sådan: „Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og tager dets mærke på sin pande eller på sin hånd, så skal han drikke af Guds harmes vin, som er skænket ublandet i hans vredes bæger; og han skal pines med ild og svovl for de hellige engles og for Lammets øjne." Og: „det får alle, både små og store, rige og fattige, frie og trælle, til at give sig selv et mærke på deres højre hånd eller på deres pande, for at ingen skal kunne købe og sælge uden den, som har mærket: dyrets navn eller dets navns tal."³⁵ Siden alle Bibelens kendetegn på „dyret" passer på pavemagten, har pavemagten (dyret) altså et mærke, og de siger selv, at søndagen er deres (autoritets)mærke. De bekræfter dette med mange udtalelser, bl.a. således: „Søndagen er vort autoritetsmærke… Kirken står over Bibelen, og overføringen af sabbatshelligholdelse til søndags-helligholdelse beviser dette faktum."² Lad os tage en til: „Naturligvis gør den Katolske Kirke krav på, at forandringen(fra lørdag til søndag) var udført af den selv… Og denne handling er et MÆRKE på dens kirkelige myndighed i ting, som har med religion at gøre."⁵

Det er opsigtsvækkende og samtidig bedrøveligt, at den Lutherske Kirke med alle dens forgreninger har slået sig sammen med katolikkerne om at godtage den falske hviledag og de falske bud i katekismen. De har godtaget et lovbrud og en testamenteforfalskning. De, som kender til dette og ikke vender sig bort fra disse falskheder, godtager også et lovbrud og en testamenteforfalskning.

Lad os se hvad nogle protestanter siger om denne hviledagsforandring:

1. „Og hvor i Skriften bliver vi i det hele taget fortalt, at vi skal holde den første dag? Vi bliver befalet at holde den syvende dag, men der er ingen steder vi bliver anbefalet at holde den første dag."⁶

2. „På den anden side findes der ikke noget nytestamenteligt bud, som fastsætter søndagshelligholdelse. Og der findes naturligvis slet ikke noget bud, som siger, at søndagen for de Kristne skal overtage sabbattens (lørdagens) rolle."⁷

JESU OPSTANDELSE

Nu er jeg klar over, at mange mener de holder den første dag i ugen som hviledag til minde om Jesu opstandelse. Men selvom nogle begyndte at fejre Jesu opstandelsesdag, kan man ikke drage den slutning, at man dermed har fået en ny hviledag. Skriften siger, at Jesus er Sabbattens Herre.⁸ Han var med i skaberværket og indstiftede hviledagen. Ja, der står at „alt er blevet skabt ved Ham, og uden Ham er ikke noget blevet til af alt det, som er blevet til."⁹ Fordi Jesus er Sabbattens Herre, var det Ham, som skulle forandre hviledagen hvis nogen skulle gøre det, men det har Han altså ikke gjort. Det er pavemagten, som har gjort denne testamenteforfalskning.

Skriften siger, at Gud helligede og velsignede den 7. dag. Kan du finde nogle steder, hvor Jesus har bedt os om at stoppe med at holde den 7. dag, og istedet holde den 1. dag? Kan du finde nogle steder, hvor Han har ændret de 10 bud, inklusiv hviledagsbudet, som Gud
skrev med sin egen finger? Kan du finde nogle steder, hvor Gud eller Jesus har helliget og velsignet den 1. dag i ugen? Vær ærlig mod dig selv og svar på disse spørgsmål. Bibelen siger i hvert tilfælde, at Gud satte den 7. dag til side til hellig brug og velsignede den. Det er den dag, som på en speciel måde er sat til side til åndelig og fysisk fornyelse. Det er hviledagen, Guds hellige dag, for os.

Gud gav os hviledagen fordi Han elsker os og vil vort bedste. Hvis vi elsker Gud, vil vi vise vor tro og lydighed til Gud ved at holde den hviledag som Han har indstiftet for os. Først da vil vi få hviledagens fulde velsignelse. ^8&10

„Men, hvilken dag er Bibelens 7. dag?" spørger du måske. I forbindelse med Jesu død, begravelse og opstandelse kalder Bibelen den dag, hvor Jesus døde for „beredelsesdagen", eller „dagen før sabbatten". Vi kalder den også for langfredag. Den dag, hvor Jesus stod op fra graven, kaldes den første dag i ugen - vor søndag. Dagen mellem disse to dage kaldes „sabbatten", „den syvende dag" - lørdag. Jesus, som er sabbattens Herre, hvilede i graven om lørdagen og stod op til en ny arbejdsdag om søndagen. Derfor er søndagen ifølge Bibelen den første af de seks arbejdsdage i ugen, og Jesu efterfølgere vil acceptere dette. ^1&33

Disciplene fortsatte at holde sabbatten som hviledag også fter Jesu opstandelse, dvs. i den nye pagt. Fordi Jesus Kristus er den samme i går og i dag, ja til evig tid, så bør alle, som bekender sig til at være kristne, også i dag holde Guds og Kristi hviledag - sabbatten.⁴⁰

Bibelen betegner sabbatten som „Herrens hellige dag". „Herrens dag" er derfor ikke søndag, men sabbatten. Søndag betyder „solens dag", og ikke Sønnens dag.⁴¹

I nogle lande har Almanakforlaget forskudt dagene på kalenderen. I Danmark blev dette gjort den 1. januar 1973. Før den dato stod lørdag som den 7. dag på kalenderen. Nu står lørdag som den 6. dag i ugen. Søndag, som tidligere stod som den 1. dag, står nu som den 7. dag i ugen, osv. Dette er misvisende. Man kan få indtryk af at søndagen er Bibelens 7. dag. Flere er også begynt at kalde søndag for sabbat. Men de, der undersøger sagen, vil hurtigt opdage, at søndagen er en falsk sabbat. Bibelens 1. dag, søndag, er fortsat den første arbejdsdag i ugen.³³

Derfor, på grund af den forandring, som er gjort med hviledagen, står vi overfor et valg: Vil vi holde sabbatten og have Gud som vor autoritet, eller vil vi holde søndagen og have mennesker som autoritet?

FALSKE HYRDER

Men du undres måske over, hvorfor præsterne ikke har fortalt om denne testamenteforfalskning, der er sket med Guds 10 bud? Muligvis har nogle ikke opdaget forandringen af budet, men det enkle svar er, at alt for mange har været falske repræsentanter for Gud, som har holdt sandheden om „dyrets mærke" skjult for folket. De beroliger folk med et behageligt budskab om fred og forsoning. De siger, at „sabbatten blev til for jøderne." „Vi lever i den nye pagt," siger de, „og der er søndagen hviledag." Men tænk selv! Sabbatten blev til længe før den første jøde, Abraham, kom ind i historien. Sabbatten blev til fra skabelsen af, og Jesus siger, at den blev til „for menneskets skyld."⁸ Den blev til for dig og mig. Desuden siger Jesus, at så længe vi ser himmelen over os og jorden under os, så står Guds bud ved magt.¹¹ De 10 Guds bud er lige så gyldige i den nye pagt som i den gamle. Men i den nye pagt kan vi komme direkte til Jesus for at få tilgivelse for vore synder. Ofringerne er borte. Jesus er kommet som det sande offerlam og blevet ofret én gang for alle.¹²

Selvom vi nævner sabbatsbudet meget i denne folder, ved vi, at alle budene er vigtige. Bibelen siger, at „den, der holder hele loven, men blot på ét punkt snubler, er blevet skyldig i alle."³⁴ Dette bør være til eftertanke både for sabbatsholdere, abortmodstandere og andre, som fremhæver et bestemt bud.

SØNDAGSBEVÆGELSE

Dagens situation fortæller, at en søndagsbevægelse er i fuld gang verden over. Det er stærke religiøse grupperinger i USA, f.eks. „The Lords Day Alliance", „The Christian Coalition" m.fl., som arbejder hårdt for at få søndagen som fælles hviledag. På grund af moralsk forfald, (næsten) økonomisk kollaps og svækket interesse for kristendommen, mener de, at folket og nationen må tilbage til Guds 10 bud for at få Guds velsignelse tilbage, og i den forbindelse vil de indføre den falske hviledag. I dag ser vi hvordan biskopper og præster går sammen med fagforeninger, miljøbevægelser, forskellige brancher i næringslivet m.fl. for at indskærpe og ophøje søndagen som helligdag. Kirken, ved hjælp af staten og borgerlige myndigheder, er i gang med at indføre „dyrets mærke" efter katolsk mønster.

I EU vil de have søndagen som fælles hviledag. Jacques Delors, katolik og tidligere præsident i EU, vil have én sjæl, én mening, og én åndelighed i de europæiske institutioner.¹³ I EU bygger de videre på denne model, og søndagen, som hviledag, skal samle dem i én åndelighed. De forsøger at finde fælles punkter, som de kan enes om i Unionen, og søndagen, som fælles hviledag, er noget, som katolikker og de fleste protestanter kan enes om. Dette er et smart træk af katolikkerne, for ophøjelsen af søndagen er i virkeligheden et forsøg på at styrke deres autoritetsmærke (søndagen) i alle lande.

PÅBUDT SØNDAGSHELLIGHOLDELSE

Både katolikker og protestanter har slumrende søndagslove i deres lovforslag i dag. Når der bliver blæst liv i disse, og der bliver fremsat påbud om, at søndagen skal holdes som hviledag, først da opfyldes dette med dyrets mærke.

Ja, Bibelen siger, at hele verden til sidst vil blive inddraget i denne sidste store konflikt, enten om vi vil tilbede Gud og ophøje Ham som Himmelens og Jordens skaber _ ved at helligholde Guds og Jesu hviledag, sabbatten _ eller om vi vil være loyale mod dyret (pavemagten) og tage dets mærke, søndagen, som hviledag. Alle de, der elsker frelseren, Jesus Kristus og er fyldt med Helligånden, vil bevise deres loyalitet overfor Gud ved at holde hans lov. De vil nægte at acceptere en falsk sabbat. De vil derfor stille sig under Herrens fane og modtage det levende Guds segl i deres pander.³⁵

De, der vender sig bort fra sandheden med himmelsk oprindelse og accepterer søndagen som sabbat, vil tage „dyrets mærke".

De, der vælger at tage „dyrets mærke", vil tage mærket i panden (ved de beslutninger, som de tager i sindet) eller i deres højre hånd (ved deres handlinger). Panden er derfor brugt som et billede på intellektet eller sindet. Hånden repræsenterer handlinger.³⁶

Men ingen vil mærke Guds vrede (som tidligere nævnt) før de er blevet kendt med sandheden og har forkastet den.

Selvom denne konflikt ligger lige foran os, så står vi også overfor et valg i dag. Fordi, når vi ved om det lovbrud og den testamenteforfalskning, som er gjort med hviledagen, er det vigtigt, at vi på nuværende tidspunkt tager afstand fra den falske sabbat. Vi bør vælge at følge i Jesu fodspor også nu, og Jesus holdt altså sabbatten, den 7. dag i ugen, lørdag, fra solnedgang fredag til solnedgang lørdag.^{1 & 33}

Vi tror, at der er ærlige og oprigtige mennesker i de forskellige kirkesamfund, også i den Katolske Kirke. Når de opdager falskhederne, som er gjort med Guds ti bud, inklusiv sabbatsbudet, vil flere tage et opgør med disse falskheder, rive sig løs fra de bånd, som binder dem, og blive kraftige redskaber for Gud i endetidens afsluttende forkyndelsesvirksomhed.

EUROPÆISK OG GLOBAL SAMLING Bibelen åbenbarer, at verdens herskere vil samle sig lige før Jesus Kristus, verdens Frelser, kommer igen.¹⁵ I dag ser vi optakten til
denne samling. Verdens herskere i hemmelige organisationer stikker retningslinier ud, som kan samle Europa og resten af verden under magtelitens internationale lovsamling. (Læs mere om dette i hæftet „Se op for magteliten og den globale union!").

Vi ser denne samling gennem EØS, EU, GATT, NATO, Vest-Unionen, FN og nu gennem Den Nye Verdensorden, som blev proklameret så mange gange af George Bush under Golf-krisen _ og som verdensherskerne nu bifalder.

Europa _ og den øvrige verden _ er i sandhed i færd med at samle sig både på det økonomiske, politiske og religiøse plan… og Bibelen åbenbarer, at det er „skøgen" (den Katolske Kirke), som sidder og styrer det hele. Der står, at kongerne på jorden driver hor med skøgen. Købmændene og stormændende på hele vor klode handler med skøgen og bliver rige ved hendes handelsforbindelser. De bliver skænket hendes berusende vin, og de bliver bedraget af pavemagtens trolddom.¹⁶

I dag ser vi hvordan spiritismen (bl.a. gennem New Age), katolicismen og protestantismen forenes. Når det gælder forholdet mellem katolicismen og protestantismen, så er det desværre protestantismen, som nærmer sig katolicismen. Dette ser vi er tilfældet i de store kirkealliancer, i kirkens ritualer og traditioner, i den ny plan for kristendomsundervisning for folkeskolen og ungdomsskolen osv. Og staten er med til at presse disse liberale holdninger igennem, som bryder med protestantismen.

DE HAR ÉN TANKE

Vi står derfor på tærskelen til et stort og afgørende opgør på vor klode. Bibelen siger: „Jordens konger rejser sig, fyrster samles til råd mod Herren og hans salvede."¹⁷

Bibelen fortæller videre, at verdens herskere „har én og samme tanke, og deres kraft og magt stiller de til dyrets rådighed."¹⁸ En beskrivelse af hvor stærk, planlagt og samlende denne bevægelse er. „Det vil blive et universelt unions-bånd, hvor alt er i harmoni, et forbund af Satans kræfter."

„I den krig, som bliver udkæmpet i de sidste dage, vil alle verdens fordærvede kræfter, som ikke viser lydighed mod Guds lov, forene sig i oppositionen til Kristus og dem, som står på Hans side."¹⁹ _ „de, som holder Guds bud og har Jesu tro."²⁰ Stat og kirke vil gå sammen, tvinge igennem og ophøje pavemagtens falske hviledag, søndagen, i strid med Bibelens hviledag. Bibelens 4. bud, sabbatsbudet, vil således blive det store stridspunkt, for deri identificerer den store Lovgiver sig som Skaberen af himlene og jorden."¹⁹

Er du i tvivl om resultatet? Jesus siger: „Mig er givet al magt i Himmelen og på jorden."²¹ Det er Gud og Kristus som har kontrollen, men Satan, som gjorde oprør mod Gud i Himmelen og blev kastet ned på denne jord, har fået anledning til at bevise, hvad hans plan går ud på. Gud er kærlig, han tvinger hverken Satan eller os, men lader os vælge mellem livet og det gode eller døden og det onde. Nu er striden snart slut, og Bibelen siger som konklusion på denne strid: „De (alle verdens fordærvede kræfter) skal føre krig mod Lammet, og Lammet skal sejre over dem."¹⁸ Så det er Jesus Kristus, verdens Frelser, Herrenes Herre og Kongernes Konge, og de, som stiller sig på Hans side, der vil gå sejrende ud af denne strid mellem det gode og det onde, mellem Kristus og Satan. Hvilken side vil du stille dig på?

BEREDELSE

I hele denne strid må vi huske på, at tilbudet om frelse og evigt liv er tilgængeligt for alle. Jesus siger: „Thi således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på Ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv." Det kommer altså an på dig og mig, om vi vil tage imod frelsens gave. Der er heller ingen anden vej til frelse, for Jesus siger videre: „Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig!²³ Skulle vi ikke gøre som den fortabte søn, der kom langt væk fra sit hjem? Først tænkte han at han ville gå hjem til sin far. Men det var ikke nok. Det var først da han realiserede sine tanker og stod op og gik, at han kom hjem.

På samme måde som faderen så ham langt borte og løb ham i møde med udstrakte arme, sådan længes også Kristus efter at tage imod hver enkelt af os, når vi kommer til Ham i tro.²⁴ „Den, som kommer til mig, vil jeg aldrig støde bort," siger Jesus.²⁵ Spørgsmålet bliver da ganske personligt: Vil du tage imod frelsens gave og sige ja til Jesus?

Tegnene i tiden viser, at Jesus Kristus snart kommer igen. Derfor er det livsvigtigt for os, at vi bestemmer os nu for at stå på Hans side. Fordi, når Jesus kommer, så kommer Han ikke for at frelse os med synd i vore liv, eller rense vort sind fra alle urenheder. Nej, denne renselse må være gjort før Jesus kommer igen, for at vi kan komme med når Han kommer for at hente sine.²⁶

„Hvad betyder det at sige ja til Jesus og stille sig på hans side?» spørger du måske. Svaret kan opsummeres sådan:

• Bibelen siger, at „alle har syndet og mangler herligheden fra Gud." „Synd er lovbrud", og „syndens løn er døden." Derfor er vi i udgangspunktet alle fortabte.²⁷
• Det er her Jesus tilbyder sin nåde og frelse. Gud søger efter os. Han vil ikke, at vi skal fortabes. Derfor lod han sin søn dø i stedet for os, sådan at „enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv."²³
• Helligånden opfordrer os til at ydmyge os, angre vor synd, tage afstand fra den, og gøre Guds vilje i stedet. Når vi siger ja til dette kald, kan vi vide, at Jesus har lovet, at han vil tilgive os vor synd i kraft af hans blod. Vi vil være rene for Gud og iklædes Jesu retfærdigheds klædning, uforskyldt af nåde ved tro.^28&29
• Når en person har hørt evangeliet om Jesus Kristus og om Guds rige og i tro tager imod Jesus Kristus som sin personlige frelser, da er det tid at blive døbt. Bibelsk dåb udføres ved, at dåbskandidaten begraves i vandet; et symbol på, at synden bliver begravet i vandet, og at den døbte står op til et nyt liv med Kristus. Det betyder også, at du ved denne symbolske handling viser, hvad der er sket indeni dig, at du tror, at Jesus døde, blev begravet og opstod fra graven for din skyld.³⁷ Jesus modtog selv denne dåb (selv om han ikke behøvede den) som et eksempel for os, for at vi skal følge i hans fodspor.³⁸
• Når vi har bestemt os for helt og fuldt at følge Jesus, og har modtaget denne dåb, er vi også blevet lovet at få del i Helligånden, som er en kraft i den troendes liv til at modstå fristelserne, som møder os.³⁹
• Når Jesus har grebet ind i den troendes liv, vil der ske en karakterændring med mennesket. Det vil blive en lyst og en glæde at tage sit kors op og følge Jesus. De vil - ved Helligåndens hjælp - med glæde afstå fra verdens forlystelser. De vil - ved Helligåndens hjælp - tage enhver tanke til fange under lydighed mod Kristus. De vil - med Guds hjælp - følge Ånden og ikke kødet. De vil - ved Helligåndens hjælp - rense sine sjæle i lydighed mod sandheden, og når de opdager, at den 7. dag er Jesu hviledag, og at Gud har helliget og velsignet den, så vil de med glæde og i kærlighed til Jesus følge i hans fodspor, også på dette punkt.²⁹
• Når Helligånden har fået indpas i den troendes liv, vil det blive en naturlig konsekvens og glæde for dem at sprede sandhedens lys for andre. Det er Jesus, der giver os denne befaling. Han siger: „Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple"..!²¹ Tager du imod denne udfordring?

Vi ønsker i denne folder at ophøje Kristus som Frelser, samtidig med at vi - i kærlighed - vil advare mod „dyret" og „dyrets mærke". Verden trænger både til et frelsesbudskab og et advarselsbudskab, sådan som det er beskrevet i Bibelen, i Åbenbaringsbogens 14. og 18.
kapitel.³⁰ Verden venter på, at de troende skal vise Kristi tro og sindelag i deres liv _ i hverdagen. Verden venter på en klar forkyndelse om frelse fra synd. Jesus kom her til jorden for at frelse menneskene fra synd, ikke i synd. Jesus var ét med Faderen. Han var Gud _ han var Skaberen. Da Jesus kom for at frelse menneskene fra synd, klædte Han sin guddommelighed med menneskelighed. Han kom i menneskelig natur. Gennem 4000 år havde menneskene aftaget i fysisk styrke, mental kraft og moralsk værdi, og Kristus tog den degenererede menneskeheds svagheder på sig. Han blev fristet i alle ting, i lighed med os, men han syndede ikke. Akkurat som Jesus måtte hente kraft fra Gud for at leve et liv uden synd, sådan kan vi også få kraft i enhver fristelse til at leve et liv uden at synde. Akkurat som grenen må have en stadig forbindelse med stammen for at leve, sådan må vi have en stadig forbindelse med Jesus for ikke at synde. Hvis vi synder, så er det os som svigter, ikke Jesus.³¹

Lad os hele tiden søge at gøre Guds vilje og have sindet rettet mod himmelen. Da vil vi opleve sejr efter sejr i vort kristne liv. I den sidste store konflikt vil de, der holder Guds bud og har Jesu tro, ikke tage „dyrets mærke", men - ved Guds nåde - modtage „Guds segl" i deres pander.^20&35 Min bøn er, at du og jeg altid må være rede. Da vil vi drage med Jesus Kristus, verdens frelser til det herlige himmelske hjem, når han snart kommer med sine hellige engle for at hente sit trofaste folk.³² Vi håber at møde dig der

KILDEHENVISNINGER:

1. Luk. 4, 16; Mark. 15, 42-47 & 16, 1-6
2. „Catholic Record", London/Ontario, 1. sep. 1923
3. Fra „Doctrinal Cathecism", s. 147 og „The Convert's Cathecism of Catholic Doctrine" (1977 udg.) s. 50
5. H. F. Thomas, kansler for kardinal Gibbons
6. Isaac Williams: „Plain Sermons on the Cathecism", s. 334, 336
7. Katekismenotat (22) „Sabbatten og søndagen" af Odd Sverre Hove. Norsk, „kristen" avis „Dagen", 10. jul. 1995
8. Mark. 2, 27. 28
9. Joh. 1, 1-3; 1. Mose. 1, 26
10. 1. Mose. 2, 1-3; 2. Mose. 20, 8-11
11. Matt. 5, 17- 18
12. Hebr. 9, 24-28
13. Norsk, „kristen" avis „Dagen", 29 sep. 1992
14. Fra de Lutherske Bekendelsesskrifter, norsk udg. 1957, s. 539
15. Åb. 17, 12. 13; Åb. 16, 13-14
16. Åb. 17. og 18. kapitel
17. Salme 2, 2
18. Åb. 17, 12-14
19. E. G. White: „Review and Herald", 13. okt. 1994
20. Åb. 14, 12; Åb. 13, 16-17; Åb. 14, 9-10
21. Matt. 28, 18-20
22. Norske, „kristene" aviser „Vårt land", 12. sep. 1990 & „Dagen", 6. apr. 1995
23. 1. Joh. 1, 7; Joh. 3, 16; Joh. 14, 6
24. Luk. 15, 17-20
25. Joh. 6, 37
26. Matt. 1, 21; Åb. 21, 27
27. Rom. 3, 23; 1. Joh. 3, 4; Rom. 6, 23;
28. Ap. Gern. 2, 38; Ef. 2, 8-10; 1. Joh. 2, 1. 2; Fil. 2, 5-7; Joh. 14, 4-6; Matt. 11. 28
29. 1. Kor. 10, 13; Rom. 8, 10; 1. Joh. 2, 1-6; 1. Joh. 5, 2-3; 1. Pet. 1. 22; 1. Joh. 5, 18; 1. Joh. 3, 9; Åb. 14. 1-5; 2. Kor. 3, 16
30. Åb. 14, 1-12; Åb. 18, 1-4
31. Joh.1, 1-3, 14; Rom. 8, 3; Es. 9, 6; Joh. 17, 21-23; 2. Pet. 1, 4; Joh. 5, 30; Joh. 14, 3- 4; 1. Joh. 2,1. 2
32. 1. Tess. 4, 15-17; Åb. 22, 12
33. 3. Mose 23, 32; Neh. 13, 16-21; Mark. 16, 1
34. Jakob 2, 10-12
35. Ezek. 9, 4; Åb. 7. 2-3; Åb. 14, 12; Åb. 15,2
36. 5. Mose. 6, 6-8; Heb. 10, 16
37. Ap. Gern. 8, 12; Rom. 6, 3-5; 1. Pet. 3, 21
38. Matt. 3. 13-17; 1. Pet. 2, 21
39. Ap. Gern. 2, 38; Ap. Gern. 5, 32
40. Ap. Gern. 13, 42-44; Ap. Gern. 16, 11-13;Ap. Gern. 17,2; Ap. Gern. 18, 4-11; Hebr. 13, 8
41. Es. 58, 13; Åb. 1, 10

• Kampen bag Kulisserne!
• Kongen Kommer!
• Hold øje med Magteliten og den Globale Union!
• Hold øje med Den Fælleskirkelige Bevægelse!
• Hold øje med Den Karismatiske Bevægelse!
• Friheden i Fare!
• Israel i Endetiden.

[Klik her for at gå tilbage til hovedsiden!]

Denne side tilhører Abel Struksnes. For mer information, skriv til Kristen Informasjonstjeneste, Bente & Abel Struksnes, Vestrumsbygda 26, 2879 Odnes, Norge, eller send en e-mail til meg på abels@online.no