[Klik her for at gå tilbage til hovedsiden!]
I flere aviser kan vi læse følgende tekster: „Stor tilslutning til fællesmøder", „Tværkirkelig bedeuge", „Kirkerne samles til socialetisk forum", „Fælleskirkeligt råd stiftes den 14. december", „Evangeliske og katolikker forenes", „Fougner (biskop i den lutherske kirke) tager præster med sig til Vatikanet", „Religiøst verdensparlament", „Ny verdensorden gennem global etik" osv. Der er en voldsom bevægelse i gang for at samle verden, ikke kun på det politiske, men også på det religiøse område. Det ser ud til at taktikken er klar. Ligesom i politik, har de i lang tid arbejdet på at gennemføre en centralisering. Biskopper og præster har lavet deres eget system, et hierarkisk system, hvor nye retningslinier, ved flertalsbeslutninger, udarbejdes af den religiøse magtelite, gennem de store kirkeråd - sådanne som Verdensalliancen, Kirkernes Verdensråd, Det Lutherske Verdensforbund m.fl... og så skal resten af kristenheden indordne sig under den tro og de retningslinier, som de fastlægger.
FLERTALSBESLUTNINGER
Den religiøse magtelite er for længe siden faldet for den såkaldte „demokratiske" model, hvor flertalsbeslutninger skal være retningsgivende. Kirkeledere er blevet slaver af flertalsbeslutninger, beslutninger som ofte strider mod Bibelens lære. Desuden borttager denne model det personlige ansvar.
Den religiøse elite forsøger at forene de forskellige kirkesamfund gennem stikord som fælleskirkelighed, solidaritet, karisma, fælles-gudstjenester og bedemøder, en økumenisk/katolsk nadver, nyteologiske fællessangbøger m.m. Kirkelederne har i lang tid forsøgt at finde fælles trospunkter, som ofte ikke er et „så siger Herren". Trospunkter som de ikke kan blive enige om, selv om det er et klart bibelsk trospunkt, lader de ligge.
Den katolske kirke har hele tiden ønsket at samle verden under sine „vinger". Metoderne har været mange, men efter det 2. Vatikankoncil (1962-65) gik den katolske kirke mere åbent ind for den økumeniske bevægelse. Protestanterne blev derefter ikke længere kaldt for „kættere", men for „adskilte brødre".
Både i pavens hyrdebrev (encyklika), som udkom i 1995, og i den nye katolske katekisme, går pave Johannes Paul II stærkt ind for kristen enhed - på den katolske kirkes præmisser.
„SKAB-KATOLIKKER"
Mange midler bliver brugt for at skaffe enhed. „Ulve i fåreklæder" og „skab-katolikker" er ord, som fortæller lidt om, hvordan flere danske statskirkepræster i lang tid har arbejdet gennem en eksklusiv, lukket broderskabsloge, målrettet og systematisk for at indføre katolsk tankegang, filosofi og teologi i den danske statskirke (folkekirken).1
I „Aftenposten" 16. marts 1994 bliver en norsk organisation omtalt under overskriften: „Mediesky orden for præster og lægfolk". De ønsker at fornye kirken indefra. Mottoet er det latinske „Ordo Crucis" (korsets Orden), og de arbejder også på at indføre skriftemål og en nadverpraksis, som åbner for mere katolsk indhold. Dette er fælleskirkelighed på højt plan.
MOD RELIGIØS ENHED
Vi ser, hvordan de store verdensevangelister som Benny Hinn, Billy Graham, Pat Robertsen, Robert Schuller, Paul Croush og mange flere forsøger at forene kirkesamfundene og være brobyggere, ikke mindst overfor den romersk katolske kirke, med paven i spidsen. Den kendte prædikant Robert Schuller siger: „Nu er det tid for os protestanter til at komme til den hellige far i Rom og sige: Hvordan kan vi komme hjem?"
Paul Crouch: „Protestantismen er færdig. Jeg fjerner endda ordet protestantisme af mit vokabular. Jeg protesterer ikke længere. Det er tid for katolikker og ikke-katolikker til at komme sammen som én i ånden og én i Herren."2
Den karismatiske bevægelse er også med til at samle kirkesamfundene under falske ånds-manifestationer, med hyl, skrig, mirakler, kommandobesvimelser ved symbolberøring, hypnotiske repetitioner og suggererende ord, ekstatisk og ukontrolleret latter osv. (Mere information om dette findes i brochuren „Hold øje med den karismatiske bevægelse og Toronto- bevægelsen").
Lad os også nævne mandsbevægelsen „Promise Keepers" (løfteholderne).Den efterhånden verdensomspændende bevægelse er med til at danne broer, skabe tillid og oprette forbindelser mellem præster fra forskellige nationaliteter, kulturer og kirkesamfund. Denne bevægelse er med til at samle mændene i de forskellige kirkesamfund i løftes-bånd, som leder alle kirker til at acceptere den romersk-katolske kirke som den ledende „kristne" kirke. „Promise Keepers" er en af de mægtigste bevægelser her i afslutningen af dette århundrede som forbereder kirkerne på en global religiøs enhed, en ny verdensorden.
Her kommer endnu et klart eksempel på, hvordan forskellige kirkesamfund forener sig: "ENSTEMMIGT, med stående applaus og følgende salmesang vedtog kirkemødet (15.11.94) at den norske kirke skal undertegne den såkaldte Porvoo-aftale. Aftalen indebærer et omfattende samarbejde mellem de lutherske folkekirker i Norden og Balticum og de anglikanske kirker i Storbritannien og Irland." 3
KATOLSK INFILTRATION
Vi bør også være klar over, at den katolske kirke gennem flere århundreder har satset på uddannelse. De har deres egne skoler og universiteter verden over, men de har også i længere tid fået sine mænd og kvinder ind på protestantiske skoler og universiteter. De stræber efter at få sine mænd og kvinder ind i beslutningsdygtige positioner, for på den måde at påvirke både den religiøse og politiske udvikling efter deres mønster. Lad os nævne et par udtalelser fra deres egne kilder, som bekræfter dette. De siger det bl.a. sådan: „Alle katolikker må blive aktive elementer i det daglige politiske liv i de lande, hvor de bor. Alle katolikker må udøve sin magt for at bidrage til, at nationens grundlove bliver formet efter den Sande kirkes principper." 4
Opus Dei og jesuitterne er to grupper indenfor den katolske kirke, som arbejder meget bevidst på at infiltrere andre kirkesamfund, skoler osv. I den fuldstændige jesuit-eden læser vi, hvordan disse special-trænede katolikker bliver opfordret til „at være en kalvinist blandt kalvinister, en protestant blandt protestanter, en jøde blandt jøder," osv.... „for om muligt at samle al information til nytte for din orden (pavens orden) som en trofast pavens soldat."5
Som en „lutheraner", „pinseven", „adventist" eller „baptist" vil Vatikanets infiltratorer have mulighed for at få indflydelse og positioner i disse menigheder. Dette vil efterhånden give dem anledning til at påvirke udviklingen mod et katolsk mønster. Ser vi dette ske i kirkelivet i dag?
I den fuldstændige ed, hos katolikkernes frontkæmpere, jesuitterne, står der, at de vil arbejde for paven i de lande, de kommer til, og „gøre mit yderste for at udrydde de hedenske protestantiske eller liberale doktriner, og at ødelægge alle deres påståede statsmagter, kongelige eller andet." 6
RELIGIØS PLURALISME
Her ser vi, hvilken strategi den katolske kirke har med protestantiske lande. De vil ødelægge de selvstændige lande og nedbryde protestantismen. I dag ser vi, at protestantismen er i færd med at blive ødelagt gennem katolsk infiltration og liberal teologi, sådan som katolikkernes målsætning lyder. De har fået deres mænd og kvinder ind i kirkelivet og i politik, og staten og stats-kirken vil nu opdrage børnene til religiøs pluralisme. Dette ser vi rent praktisk i kirkelivet og i skolevæsenet. I det nye kristendomsfag skal børnene på børne- og ungdoms-skole-trin have undervisning i en blandingsreligion. De skal lære om græsk mytologi, fremmede religioner og filosofi og etik, som skal ind i timeplanen uden at timetallet øges. Desuden skal eleverne „tilegne sig kundskap og få oplevelser gennem arbejde med" jesuitterne og den spiritistiske jesuit-grundlæggeren Ignatius de Loyola. Faget indeholder også kundskab om katolsk historie, katolsk udbredelse, katolsk tradition og religiøse særpræg. Den rene protestantisme er i længere tid gradvist blevet brudt i stykker, i pagt med katolikkernes strategi og kamp-plan, og nu skal børnene og de unge forføres.
PROTESTANTERNE GIVER EFTER
Flere protestanter påstår, at katolicismen i dag ikke afviger så stærkt fra protestantismen som tidligere. Det er rigtigt, at der er sket en forandring, men det er ikke pavedømmet, som er blevet anderledes. Katolicismen ligner i sandhed protestantismen i dag, fordi protestantismen har forandret sig siden reformatorernes tid.
Mange protestanter har i dag lukket øjnene for katolicismens sande karakter og de farer, som dens herredømme fører med sig. Folket trænger til at vækkes for at kunne modstå denne fjendes fremgang, som truer både den borgerlige og religiøse frihed.
Romerkirken viser sig nu for verden fra en tiltalende side. Den klæder sig i en „kristelig" dragt, men den har ikke forandret sig. Pavedømmets principper er de samme. De doktriner, som blev til i den mørke tidsalder, gælder stadig.
Den katolske kirke er i færd med at få sin tidligere magtdominans igen, ikke mindst gennem EU og de fælleskirkelige alliancer. Bibelen siger, at hele verden vil undre sig og følge efter dyret = pavemagten.7 Martin Luther sagde på sin tid: „Paven bærer Antikrists kendetegn".8 Dvs. alle Bibelens kendetegn på den store Antikristelige magtfaktor, som Bibelen omtaler, passer på pavemagten.
VERDEN FORENES
Når nu næsten hele verden forener sig med pavemagten, både på det religiøse og politiske plan, forstår vi, at Bibelens profetier er i færd med at opfyldes. Bibelen siger at dragen = Satan, (gennem spiritismen,) dyret = pavemagten, og den falske profet = den frafaldne protestantisme, vil slå sig sammen i den sidste tid, lige før Jesus kommer igen. Dette fortæller os, at den globale samling, vi ser i dag, er et af tegnene i tiden, som indvarsler Jesu snare genkomst.9 Bibelen advarer os derfor meget stærkt mod ikke at indgå økumeniske alliancer med Antikrist.
Bibelen beskriver også den store antikristelige magtfaktor som „skøgen". Alle kendetegnene på „skøgen" passer på pavemagten. „Skøgen" har også sine skøgedøtre, og de vil gå ind i samarbejdsforhold med „skøgen". Ser vi, at det bliver opfyldt i dag, bl.a. gennem den fælleskirkelige bevægelse?
I Åbenbaringsbogens 18. kapitel, vers 1-4 bliver vi meget stærkt opfordret til at DRAGE UD fra Babylon (pavemagten og frafalden protestantisme). I vers 4 står der: „DRAG UD FRA HENDE, MIT FOLK! FOR AT I IKKE SKAL GØRE JER DELAGTIGE I HENDES SYNDER OG RAMMES AF HENDES PLAGER."
Hvis du og jeg anser os selv for at være en del af Guds folk, så bør vi ikke indgå i økumeniske forbindelser med pavemagten og frafalden protestantisme. Vi er på det stærkeste opfordret til at give en høj og klar advarsel om at DRAGE UD fra denne falske økumeniske bevægelse, som forsøger at samle verden under falske, vildledende og ubibelske doktriner. Vil du følge Bibelens opfordring? Det vil være det bedste for dig, og en befrielse i dit liv! Den økumeniske bevægelse maner til enhed. Men vi bør ikke godtage en enhed for enhedens skyld - for at være med i „kliken". En sand kristen enhed skal bygges på alt det, Jesus stod for, både i tro, liv og lære. Det skal være enhed på Bibelens principper og ikke enhed pga. flertalsbeslutninger, som ofte er en afvigelse fra et „så siger Herren". Økumenisme og katolicisme er derfor en afvigelse og en hindring for sand kristen enhed.
ALTERNATIVET
Når det 3-foldige budskab i Åbenbaringens bog kapitel 14, vers 6-12 og budskabet om at drage ud fra Babylon bliver forkyndt med klar røst, da vil dette budskab vække verden. Menneskene vil blive sat på valg; politikere, religiøse ledere, industriarbejdere, bønder, fiskere, bankfolk - ALLE. Enhver må vælge, om de fortsat vil styres af Babylons falske system og vranglære, eller om de vil bryde ud og stille sig helt og fuldt på Jesu side.
Måtte vi i vort sind og vort liv indstille os på at følge i Jesu fodspor, og inderligt bede om kraft til at leve ret, både overfor Gud og mennesker, sådan at vi kan være rene - i kraft af Lammets blod - når Jesus snart kommer for at hente sine.14
En sand Jesu discipel vil følge Jesus og forkynde Bibelens sandheder, og ikke følge menneskelige traditioner og skikke. Han vil opfordre til omvendelse, som indbefatter, at vi indser vor synd, angrer, bekender vor synd, beder om tilgivelse og tager imod frelsens gave.15 Han vil opfordre til afståelse fra synd - ved Helligåndens hjælp.16 Han vil forkynde, at frelsen ikke er en selvfølgelighed, men at det er enhver, der tror på ham, som ikke skal fortabes, men have evigt liv.17 Han vil være et medmenneske og en tjener, sådan som Jesus var det. Han vil praktisere Jesu dåbsform, troens dåb.18 Han vil med glæde - med Helligåndens hjælp - praktisere Guds 10 bud, inklusiv sabbatsbudet,19 og ikke skjule, at vi alle skal træde frem for Guds domstol.20
En sand Jesu discipel vil ved hjælp af Bibelens endetidsprofetier forstå tidernes tegn og forkynde, at „Himmeriget er kommet nær!"21
De, der sætter sin lid til Herren og stoler på ham, har et herligt fremtidshåb. I al elendigheden, som råder på vor klode, vil de forstå, at dette bare er tegn i tiden, som viser, at Jesus Kristus, verdens frelser, snart kommer igen! De vil forstå, at dette er noget, vi må igennem, før Jesus kommer igen. „Ny kraft får de, der bier på Herren, de får nye svingfjer som ørnen; de løber uden at mattes, vandrer uden at trættes."22
Det vil koste at være anderledes end verdens skikke og levefærd, men har du valgt Jesus, så har du valgt livet, det evige liv.17
KONKLUSION
Bibelen åbenbarer, at der vil blive et klarere og klarere skille mellem „skøgen (den katolske kirke) og „skøgedøtrene" (de som samarbejder og indgår forbund og alliancer med den katolske kirke) - på den ene side, og de som vælger at følge i Jesu fodspor og have ham som deres samarbejdspartner - på den anden side. Dette skille og denne brydning er allerede begyndt at vise sig. Ja, det er den proces, som foregår nu. Vi ser det i forskellige kirkesamfund og i samfundet omkring os. Vi må hver enkelt tage vort valg - vælge hvilken side vi vil stå på. Gud tillader, at denne udrensningsproces finder sted nu for at skille „slaggerne" fra „guldet". Bibelen gør det klart, at der kun vil blive en rest, eller en levning, som ikke vil lade sig styre af det centraliserte og internationale lovværk, som den politiske og religiøse magtelite nu producerer.23 De vil hellere tage sin tilflugt i Herren, og stole på ham, i stedet for på mennesker. De vil sejre i denne prøve, fordi de har overgivet sig helt til Jesus. De har fået Guds Ånd, og følger i hans fodspor. De har de helliges udholdenhed, og holder Guds bud og har Jesu tro.24 Måtte du og jeg være iblandt dem!
KILDEHENVISNINGER:
1. Dansk presse: „Ekstra-bladet", 22. feb. 1994.
2. Refereret af Texe Marrs i publikationen: „All Fall Down; The Plots to Crown the Pope the Prince of Peace."
3. Avisen „Vårt Land" 17/11-94.
4. Pave Leo XIII, hyrdebrev af 1890.
5. Ceremony of induction and extreme oath of the jesuits: Library of Congress Catalog Card, number 66-43354.
6. T. W. Callaway: Romanism vs. Americanism, 1923, s. 58-61.
7. Johannes´ Åbenbaring (Åb.) 13,3.
8. Fra de lutherske bekendelsesskrifter, norsk udgave, 1957, s. 539.
9. Åb. 16,13-14; Åb. 17,12-14; Åb. 13,3.
10. Åb. 17,1-6.
11. Johannes ev. 3,16 og 1. Johannes 2,1-2.
12. Johannes ev. 3,3-6 og Johannes ev. 8,31-36.
13. 1. Johannes 3,4-9.
14. 1. Johannes 2,1-2; 1. Johannes 3,9 og 1. Korinter 10,13.
15. Apostlenes Gerninger 2,37-38; Apostlenes Gerninger 3,19.
16. 1. Johannes 3,9; 2. Peter 1,10; Jakob 1,4.
17. Johannes ev. 3,16.
18. Mattæus ev. 3,13-17; Lukas ev. 16,16; Apostlenes Gerninger 8,12; Romerne 6,3-6.
19. 2. Mose 20,3-17 og 1. Johannes 5,3.
20. Prædikeren 12,13-14; Jakob 2,10-12.
21. Mattæus ev. 10,7.
22. Esajas 40,29-31.
23. Zefanias 3,12-13; Esajas 10,21-22.
24. Åbenbaringen 14,12.
[Klik her for at gå tilbage til hovedsiden!]