Forvandlingen

Men hvad vil der ske med de frelste, når Jesus kommer igen? Bibelen siger, at de vil blive forvandlet. Der står: "Se, jeg siger jer en hemmelighed: vi skal ikke alle hensove, men vi skal alle forvandles, i et nu, i et øjeblik, når den sidste basun lyder; thi basunen skal lyde, og de døde skal opstå uforkrænkelige, og da skal vi forvandles. Thi dette forkrænkelige må iføre sig uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig udødelighed. Men når dette forkrænkelige har iført sig uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig udødelighed, da skal det ord opfyldes, som står skrevet: `Døden er opslugt og sejren vundet.'" (1. Kor. 15, 51-54).

Paulus beskriver også denne forvandling sådan: "Det borgersamfund, vi tilhører, er jo i Himlene, og derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser; han skal forvandle vort fornedrelseslegeme og give det samme skikkelse som hans herlighedslegeme ved den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt." (Fil. 3, 20-21).

Bibelen fortæller, at menneskene (Adam og Eva) blev skabt i Guds billede. De kunne opholde sig i Guds nærhed. De havde dengang et herlighedslegeme og kunne være i Guds nærhed. Da de var ulydige og spiste af frugten på det forbudte træ, syndede de og mistede deres herlighed. (1. Mos. 3, 6-19). Da kunne de ikke længere se Gud og leve. De fik et uforgængeligt og dødeligt legeme. Det har du og jeg også.

Men Gud ønsker at føre menneskene tilbage til den tilstand, hvor de kan være i Guds nærhed uden at dø. Det vil ske, når Jesus Kristus kommer igen for at hente sine børn.

De døde er i gravene

Vi læste også, at dette dødelige vil blive iklædt udødelighed. Det er kun Gud, der har udødelighed. Bibelen bekræfter dette sådan:"Han, (Gud) den eneste, der har udødelighed." (1. Tim 6, 16).

Når mennesket dør, ophører det at eksistere. Bibelens ord lyder sådan: "Thi de levende ved dog, at de skal dø, men de døde ved ingenting, og løn har de ikke mere i vente; thi mindet om dem slettes ud. Både deres kærlighed og deres had og deres misundelse er for længst borte, og de får ingen sinde mere lod og del i noget af det, som sker under solen.. Gør efter evne alt, hvad din hånd finder styrke til; thi der er hverken virke eller tanke eller kundskab eller visdom i Dødsriget, hvor du stævner hen."(Præd. 9, 5-6+10). Så når et menneske er dødt, så er det lige så dødt som en livløs sten. Der er ikke noget liv, ikke nogen tanke, forstand eller eksistens. Det ligger i graven og bliver til jord. Derfor sker der et nyt mirakel, når Jesus opvækker menneskene fra gravene, nogle til evigt liv og andre til evig fortabelse. (1. Mos. 3, 19 + Joh. 5, 29).

Da en af Jesu venner, Lazarus, døde og havde været død i fire dage, kaldte Jesus døden for en søvn. Senere sagde han, at Lazarus var død. (Joh. 11, 1-44). De døde ligger altså i gravene _ de "sover". De som døde i troen på Jesus Kristus vil blive opvækket ved Jesu genkomst - de ugudelige efter de 1000 år. (Se senere)

Sådan som Jesus opvækkede Lazarus fra graven, sådan vil han også opvække de troende fra gravene på opstandelsens dag. Lazarus fik dengang et dødelighedslegeme, men de frelste vil få et udødelighedslegeme ved Jesu genkomst. Og vi håber og tror, at Lazarus vil være iblandt dem.

Ingen opstandelse uden Jesu opstandelse

Jesus var selv førstegrøden af de opstandne, da han stod op fra de døde den første dag i ugen. (Luk. 24, 1-6). Paulus beskriver det sådan:"Men nu er Kristus opstået fra de døde som en førstegrøde af de hensovede. Thi fordi døden er kommet ved et menneske, er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske. Thi ligesom alle dør i Adam, således skal også alle levendegøres i Kristus. Men hver i sit hold: som førstegrøde Kristus, dernæst ved Kristi komme de, som hører ham til." (1. Kor. 15, 20-23).

Rett til livsens tre

Tænk, at de frelste vil få udødelige og uforgængelige legemer. Hvilken forvandling _ en nødvendig forvandling. Nu kan ingen se Gud og leve, men da skal de frelste se ham åsyn til åsyn. (Åb. 22, 4).

Ønsker du at opleve denne forvandling? Ja, det tror jeg, du gør. Så grib fat i løftet! Gud virker i dig og tilskynder dig til at sige "ja" til Jesus _ til at tage dette valg. Sindet må forvandles nu, for at vi kan få et udødeligt legeme, når Jesus kommer igen. Men det er dig, som må tage det endelige standpunkt. Gud tvinger ingen. Det er en af de ting, som fortæller, at Gud er kærlighed.

Når du har taget dette valg, så må du også bede om kraft til at fortsætte vandringen med ham! I hans kraft vil vi gå fra sejr til sejr. Der er mange løfter om sejr. Her er nogle få: "Vær tro indtil døden, så vil jeg give dig livets sejrskrans." ( Åb. 2, 10). "Den, der sejrer, ham vil jeg lade sidde sammen med mig på min trone, ligesom også jeg har sejret og taget sæde hos min Fader på hans trone." (Åb. 3, 21). "Salige er de, som holder hans bud, for at de kan få adgang til livets træ og gennem portene gå ind i staden."(Åb. 22, 14 - oversat fra KJV).

Sindets forvandling

De frelste har ved Helligåndens kraft vundet sejr over Djævelens angreb og vil ved Jesu komme få den legemlige forvandling, som er nødvendig for at kunne følge Frelseren, alle himmelens engle og de frelste til himmelen. Men hvad med forvandlingen i sindet. Vil den forvandling først ske, når Jesus kommer igen, eller må den finde sted først? Lad os se, hvad Guds Ord siger om dette: "Fat derfor et andet sind og vend om, så jeres synder må blive udslettede, for at husvalelsestiderne må komme fra Herrens åsyn."(Ap. G. 3, 19-20). "Peter sagde til dem: `Omvend jer og lad jer døbe hver især i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave.'" (Ap. G. 2, 38). "Så formaner jeg jer da, brødre! ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer; dette er jeres åndelige gudsdyrkelse. Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne." (Rom. 12, 1-2). "Lad det samme sindelag være i jer, som var i Kristus Jesus." (Fil. 2, 5). "Salige er de rene af hjertet, thi de skal se Gud." (Matt. 5, 8). "Hvo kan gå op på Herrens bjerg, og hvo kan stå på hans hellige sted? Den med skyldfri hænder og hjertet rent, som ikke sætter sin hu til løgn og ikke sværger falsk."(Sal. 24, 3-4). "Og intet urent skal nogen sinde komme ind i den (den himmelske stad), ej heller nogen, som øver vederstyggelighed og løgn; kun de, der står skrevet i Lammets bog, som er livets bog." (Åb. 21, 27).

Når Jesus kommer tilbage for at hente sine børn, vil der til den tid kun være "en rest" af Guds folk, som stadig lever. (Zef. 3, 12-13 + Åb. 12, 17). De har ikke taget "dyrets mærke", men fået "Guds segl" i deres pande. De er blevet antaget af Gud for evigt. Bibelen beskriver dem sådan: "Herren sagde til ham (engelen): `Gå midt igennem byen, igennem Jerusalem, og sæt et mærke på de mænds pander, der sukker og jamrer over alle de vederstyggeligheder, som øves i dets midte!'" (Ez. 9, 4). Med Guds kærlighed i deres hjerter, har de sukket og stønnet over alt det frafald, som eksisterede blandt dem, der bekendte sig til at være Guds folk, og de har advaret deres medmennesker imod det. Men der vil kun være "en rest" af Guds folk, der omvender sig og følger Lammet (Kristus), hvor det går. De er blevet antaget af Gud og har fået Guds anerkendelsesmærke i deres pander. I tro har de taget imod Jesu tilgivelse og retfærdighed, og de har fået kraft af Helligånden til at gøre det rigtige. (1. Joh. 1, 9 + 2, 29). Johannes fik dem at se i et syn, stående frelste hjemme på Zions bjerg. Han beskriver deres karaktertræk således: "Det er dem, som ikke har besmittet sig med kvinder, (=menigheder, der forkynder ubibelsk lære, 2. Kor. 11, 2), thi de er som jomfruer; det er dem, der følger Lammet (=Kristus, Joh. 1, 29), hvor det går. De er blevet løskøbt ud af menneskeslægten som en førstegrøde for Gud og Lammet, og i deres mund blev der ikke fundet løgn; de er dadelfri." (Åb. 14, 1-5).

Alle disse skriftsteder i dette afsnit og mange andre fortæller os, at det er nu forvandlingen i sindet må finde sted. Dersom forvandlingen i sindet ikke sker, før vi dør eller før Jesu genkomst, vil vi ikke blive frelst, og vi vil ikke kunne tage med Jesus hjem til himmelen. Det er kun dem, der er "rene af hjertet", der vil kunne tage med ham, når han kommer. Det er "frugten", der vil blive høstet.

Høsten

Bibelen gør det helt klart, at når advarselsbudskabet og budskabet om nåde og frelse er blevet forkyndt med klar røst for hele verden, da vil Jesus Kristus, verdens Frelser komme igen i himmelens skyer. (Matt. 24, 14 og Åb. 14, 6-12). Da vil høsttiden begynde. Johannes beskriver høsttiden sådan:"Og jeg så, og se, en hvid sky, og på skyen sad der en, som lignede en menneskesøn, med en gylden krans på sit hoved og en skarp segl i sin hånd. Og en anden engel kom ud fra templet og råbte med høj røst til ham, som sad på skyen: `Tag din segl og høst; thi høsttiden er inde, jordens høst er overmoden.' Og han, som sad på skyen, svang sin segl over jorden, og jorden blev høstet."(Åb. 14, 14-16).

Denne tekst er et nyt bevis på, at når Jesus Kristus kommer igen for at hente sine børn, så vil han - symbolsk set - høste det modne korn. Han vil høste dem, som ved Guds nåde og kraft, har dannet en karakter, der ligner Jesu karakter og sindelag. De er blevet forvandlede og har reflekteret Kristi godhed, renhed, trofasthed og kærlighed i deres liv. Ved Guds nåde og Helligåndens kraft i deres liv holder de med glæde Guds bud og har Jesu tro. (Åb. 14, 12 + 1. Joh. 5, 2-3).

Paulus skriver om den forvandling, der bør finde sted i vores liv nu, mens vi endnu har nådetid: "Og alle vi, som med utildækket ansigt skuer Herrens herlighed i et spejl, forvandles til det samme billede, fra herlighed til herlighed, eftersom det kommer fra Åndens Herre." (2. Kor. 3, 18). Og: "Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig; og det liv, jeg nu lever i kødet, det lever jeg i troen på Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig." (Gal. 2, 20)."Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, sagtmodighed, afholdenhed. Mod sligt er loven ikke. Og de, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet med dets lidenskaber og begæringer. Lever vi i Ånden, da lad os også vandre i Ånden." (Gal. 5, 22-25). Johannes skriver det sådan: "Når I ved, at han er retfærdig, så forstår I, at enhver, som øver retfærdighed, er født af ham." (1. Joh. 2, 29). Og videre:"Salige er de, der holder hans bud, for at de kan få adgang til livets træ og gennem portene gå ind i staden."(Åb. 22,14 - oversat fra KJV). Det er det modne korn - dem, som har korsfæstet selvet og som ved Guds nåde og kraft åbenbarer Kristi karakter i deres liv - som Kristus kommer for at hente.

Kongernes Konge og herrernes Herre

Bibelen fortæller, at i endens tid vil alle verdens fordærvede kræfter kæmpe imod Kristus og dem, der står på Kristi side. Der står: "De skal føre krig mod Lammet (Kristus), og Lammet skal sejre over dem, fordi det er herrernes Herre og kongernes Konge, sejre sammen med dem, som er i dets følge, de kaldede og udvalgte og trofaste." (Åb. 17, 14). Når Jesus kommer igen, så kommer han altså som kongernes Konge og herrernes Herre. Han kommer i al sin herlighed. :"Og da skal Menneskesønnens tegn vise sig på himmelen; og da skal alle folkestammer på jorden jamre sig, og de skal se `Menneskesønnen komme på himmelens skyer' med kraft og megen herlighed. Og han skal sende sine engle ud med mægtig basunklang, og de skal samle hans udvalgte sammen fra de fire verdenshjørner og fra himlenes yderste grænser." (Matt. 24, 30-31).

Her læste vi, at Jesus vil komme"med kraft og megen herlighed". De frelste, som til den tid vil få et herligheds legeme, vil ikke have noget problem med hans herlige tilsynekomst. De vil bare fryde sig og sige:"Se, her er vor gud, som vi biede på, og som frelste os; her er Herren, som vi biede på. Lad os juble og glæde os over hans frelse." (Es. 25, 9).

Tænk, hvilken herlig dag! En befrielsens dag! En frelsens dag!

Kan du tænke dig, hvilken glædens dag dette vil blive både for de døde, som står op af gravene og de frelste, som lever _ når de ser, at det er Frelseren, som kommer igen! Dette har de forkyndt. De har mødt motstand, forfølgelse og død, men hvad betyder vel alle de vanskeligheder, når de nu oplever virkeligheden af deres forkyndelse. De forstår nu fuldt ud, at modstand og vanskeligheder, som de har måttet gennemgå, ingenting er at regne i forhold til alt det herlige, som nu venter dem.

Nu ser de kongernes Konge og herrernes Herre, som kommer for at hente dem. Deres glæde er overstrømmende, deres ansigter er oplyste og stråler af glæde. Ingen pen kan beskrive den glæde, der vil fylde de frelste, når de ser deres kære Frelser, alle englene og deres kære, som var tro mod deres Herre indtil de døde.

Da vil alles øjne være rettet mod Frelseren, og vi har allerede læst fra Guds ord, at de frelste vil blive bortrykket i skyerne for at møde Herren i luften. Tænk, hvilken fantastisk oplevelse, at blive bortrykket i luften, herliggjort, frie og frelste. Nu befinder de sig i Guds omgivelser. Nu kan fjenderne ikke plage dem længere. Nu er de i sikre hænder.

Når de således bortrykkes til himmelen, gennem stjerneverdenen, forbi Mælkevejen, galakser og planeter og ind i den himmelske stad, kan de med et glad hjerte ånde lettet op: Frelst, endelig frelste i kraft af Lammets blod! Nu kan de slappe af. Her er der ingen Djævel, forfølgere, røvere eller menneskebud. Her råder fred, kærlighed, glæde, venlighed... alt, som har med åndens frugt at gøre.

De tusind år - dom i himmelen

Bibelen siger, at de frelste vil være i himmelen i tusind år. Der står:"Og jeg så troner, og de satte sig på dem, og der blev givet dem magt til at dømme. Og jeg så deres sjæle, som var blevet halshugget for Jesu vidnesbyrds og for Guds ords skyld, og jeg så dem, som ikke havde tilbedt dyret eller dets billede og ikke havde taget dets mærke på deres pande og på deres hånd; de blev levende og blev konger med Kristus i tusinde år." (Åb. 20, 4). En anden tekst siger: "Ved I da ikke, at de hellige (de frelste) engang skal dømme verden?" (1. Kor. 6, 2).

De frelste skal altså holde dom i himmelen. Hvem skal de holde dom over? De frelstes sag er jo allerede blevet fremlagt for dommen _ og de er blevet frifundet og frelst. Jesus er gået igennem deres sag med al nøjagtighed. Bibelen beskriver begyndelsen på denne retssag sådan: "Jeg skuede videre: med ét blev troner sat frem, en gammel af dage tog sæde; hans klædning var hvid som sne, hans hovedhår rent som uld; hans trone var luende ild, dens hjul var flammende ild. En strøm af ild flød ud og strømmede frem derfra. Tusinde tusinder tjente ham, og titusind titusinder stod ham til rede. Derpå sattes retten, og bøgerne lukkedes op." (Dan. 7, 9-10).

Paulus gør det klart, at ethvert menneske må aflægge regnskab for sig selv: "Altså skal hver af os aflægge regnskab for sig selv over for Gud." (Rom. 14, 12). Vi går ikke fortabt eller bliver frelst i grupper, men som enkeltmennesker.

De fleste mennesker, som lever på jorden, når Jesus kommer igen, vil ikke komme med til himmelen. Til den tid er det bestemt, at de ikke bliver frelst, men de har endnu ikke fået deres endelige dom. Nu skal de frelste have lov til at se i himmelens regnskabsbøger og se, at alle de, som gik fortabt, har fået en retfærdig dom. Måske savner en mand sin kone og undres over, hvorfor hun ikke er i himmelen? I himmelens bøger er alt skrevet op, og de frelste skal holde dom. De skal se, at alle har fået en retfærdig dom. Du ser, vi kan bare se udenpå mennesker, men Gud ser på hjertet. Han kender den mindste synd, som ikke er bekendt. Den er nøjagtig optegnet i himmelens bøger, og det får de frelste nu lov til at få indblik i. De ufrelste skal dømmes efter deres gerninger. Spørgsmålet lyder derfor til dig personligt: Har du lyst til, at andre mennesker skal få indblik i dit liv? At de skal få lov til at se alt det, som du snød dig til at gøre? Den synd, som du begik, uden at andre mennesker fik noget at vide om det? ... Dersom du ikke ønsker, at de frelste skal få indblik i dit beskidte liv, så bør du bestemme dig NU for at lægge al din synd over på Jesus, så han kan sone din synd. Frelsen er givet på betingelser. Jesus har gjort alt, for at du og jeg skal få evigt liv, men det er op til dig og mig, om vi vil tage imod frelsens gave. Indbydelsen fra Frelseren er klar: "Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed." (1. Joh. 1, 9). Kære ven, lad ikke synd blive i dit liv. Læg den frem for Jesus. Bed om kraft og mod til at gøre op med den, som du har syndet imod, og den endelige tilgivelse får du hos Jesus. Da er du fri for synd, og hvis du bliver i Kristus, vil du være med til at holde dom i stedet for at blive blottet og dømt. Må Gud hjælpe os alle til ikke at være hårde og stolte, men at ydmyge os for Herren. Ydmyghed går forud for ære. Det er NU, mens der endnu er nådetid tilbage, at vi må ydmyge os for Herren, så vi kan blive rene i Lammets blod og være rede til hans genkomst.

Satan er bundet i tusind år

Vi har nu set, at de frelste vil være i himmelen i tusind år, og at de vil holde dom. Men hvad med de ugudelige, vil de leve her på jorden i et tusind år, mens de frelste er i himmelen, eller hvordan vil det gå med dem?

Vi har allerede læst, at når Jesus kommer igen, vil han komme igen i al sin herlighed. De frelste vil tåle den glans, men Bibelen siger, at det bare er de rene af hjertet, som kan se Gud. De, som IKKE har et rent hjerte og ikke har fået et herlighedslegeme, kan derfor ikke se Gud og leve. Derfor, når Jesus kommer igen, så vil de ugudelige dø ved synet af hans herlighed. Bibelen beskriver Jesu genkomst sådan: "Og himmelen forsvandt som en bogrulle, der rulles sammen, og alle bjerge og øer blev flyttet fra deres plads. Og jordens konger og stormændene og hærførerne og de rige og de mægtige og alle trælle og frie skjulte sig i huler og mellem bjerge og klipper, og de sagde til bjergene og klipperne: `Fald over os og skjul os for hans åsyn, som sidder på tronen, og for Lammets vrede! Thi deres vredes store dag er kommet; hvem kan da bestå?'" (Åb. 6, 14-16). Det er kun de frelste, der kan bestå, som kan se Guds åsyn og leve, fordi de har et rent hjerte og har fået et herligheds legeme. De andre har et forgængeligt og dødeligt legeme, og deres hjerter er fulde af synd. De tåler ikke det herlige syn af Jesu genkomst. De tåler ikke at se Jesus åsyn til åsyn. Derfor vil de dø. De vil råbe til bjergene og klipperne: "Fald over os og skjul os for hans åsyn."

De ugudelige vil altså dø ved synet af Jesu genkomst. Derfor vil Satan vandre omkring på jorden uden at have nogen at forføre. Bibelen beskriver denne situation sådan: "Og jeg så en engel komme ned fra Himmelen med nøglen til afgrunden og en stor lænke i sin hånd. Og han greb dragen, den gamle slange, det er Djævelen og Satan, og bandt ham for tusinde år og kastede ham i afgrunden og lukkede den over ham og satte segl for, så han ikke mere kunne forføre folkeslagene, før de tusinde år var omme. Så skal han løses en lille tid."(Åb. 20, 1-3). Satan er da bundet af omstændighederne. Han har ingen at forføre. De frelste er i himmelen og de ugudelige døde ved Jesu genkomst. Bibelen beskriver denne situation sådan: "Se, Herrens dag kommer, grum, med harme og brændende vrede; jorden gør den til ørk og rydder dens synder bort." (Es. 13, 9). Profeten Zefanias beskriver situationen sådan:"Nær er Herrens dag, den store, den er nær og kommer hastigt. Hør, Herrens dag, den bitre! Da udstøder helten skrig. Den dag er en vredens dag, en trængselens og nødens dag, en ødelæggelsens og ødets dag, en mørkets og mulmets dag, en skyernes og tågens dag, en hornets og krigsskrigets dag imod de faste stæder og imod de knejsende tinder. Over menneskene bringer jeg trængsel; som blinde vanker de om, fordi de synded mod Herren. Deres blod øses ud som støv, deres livssaft ligesom skarn. Hverken deres sølv eller guld evner at frelse dem på Herrens vredes dag, når hele jorden fortæres af hans nidkærheds ild; thi undergang, ja brat tilintetgørelse bringer jeg over alle, som bor på jorden." (Zef. 1, 14-18). Vi tager også en udtalelse fra profeten Jeremias om denne tilstand med:"Jeg så jorden, og se, den var øde og tom, på himlen, dens lys var borte; bjergene så jeg, og se, de skjalv, og alle højene bæved; jeg så, og se, der var mennesketomt, og alle himmelens fugle var fløjet; jeg så, og se, frugthaven var ørken, alle dens byer lagt øde for Herren, for hans glødende vrede." (Jer. 4, 23-26).

Efter de tusind år

Men hvad vil der ske efter de 1000 år? Jo, da vil de ugudelige døde opvækkes af gravene. Der vil finde en ny opstandelse sted, den anden opstandelse. Bibelen beskriver det sådan: "De andre døde blev ikke levende før de tusinde år var til ende." (Åb. 20, 5). Så efter de 1000 år vil der være masser af mennesker på jorden igen. Den vil blive fyldt af ufrelste mennesker _ dem, som ikke valgte Jesus, og som ikke ville følge i hans fodspor. (1. Pet. 2, 21-24). Nu opstår de, ikke i et herlighedslegeme som de frelste, men de opstår sådan, som de var her på jorden, med begær, oprør og ærgerrighed i deres tanker.

Men det er ikke bare de ufrelste, som atter bliver aktive. Også Satan løses af sit fængsel. Nu har han pludselig fået mange at forføre. Bibelen beskriver det sådan: "Og når de tusinde år er til ende, skal Satan blive løsladt af sit fængsel." (Åb. 20, 7). Og så fortsætter beskrivelsen sådan: "Og han skal gå ud for at forføre folkeslagene ved jordens fire hjørner, Gog og Magog, og samle dem til krig; de er talløse som havets sand. Og de drog op over landets højslette og omringede de helliges lejr og den elskede stad. Da faldt der ild ned fra Himmelen fra Gud og fortærede dem." (Åb. 20, 8-9).

Dette er Gog og Magog krigen. Nogle forkynder, at denne krig finder sted før de 1000 år, men her har vi læst, at denne krig finder sted efter de 1000 år. Det er nu Satan samler alle de ugudelige og omringer den elskede stad, det ny Jerusalem, som da vil være kommet ned fra himmelen, som en brud, der er smykket for sin brudgom. Bibelen fortæller om denne stad i det næste kapitel i Åbenbaringens bog: "Og jeg så den hellige stad, det ny Jerusalem, komme ned fra Himmelen fra Gud, rede som en brud, smykket for sin brudgom." (Åb. 21, 2).

Det ny Jerusalem kommer ned på Oliebjerget

Profeten Zakarias skriver, at den himmelske stad, det ny Jerusalem vil komme ned på Oljebjerget. Der står: "På hin dag står hans fødder på Oliebjerget østen for Jerusalem, og Oliebjerget skal revne midt over fra øst til vest og danne en vældig dal, idet bjergets ene halvdel viger mod nord, den anden mod syd. I skal flygte til mine bjerges dal, thi bjergdalen når til Azal. I skal fly, som I flyede for jordskælvet i kong Uzzija af Judas dage. Og Herren min Gud kommer og alle de hellige med ham." (Zak. 14, 4-5).

Her ser vi, at de hellige, som har været i himmelen i 1000 år, vil være med, når den himmelske stad, det ny Jerusalem kommer ned på Oliebjerget. Vi læste jo tydeligt, at "Herren min Gud kommer og alle de hellige med ham." De frelste kommer altså ned på jorden igen. Men før Gud skaber en ny himmel og en ny jord, hvor retfærdighed bor, vil Gog og Magog krigen finde sted. Vi læste, at Satan vil angribe den himmelske stad, det ny Jerusalem. Han vil samle alle de ufrelste til krig mod Gud, Guds engle og de frelste. Satan og de ufrelste vil altså omringe staden for at indtage den, men da sker der noget uventet og afgørende. Da vil ild falde ned fra himmelen og fortære dem. Dette vil blive en endelig udslettelse af Satan og hans engle, af "dyret", "den falske profet", og alle mennesker i kirkesamfundene og religiøse grupper, som ikke har valgt at have Jesus som deres personlige frelser (Åb. 20, 7-10). Nu oplever de frugterne af deres valg. De har valgt deres egen vej, ikke Jesu vej. Nu vil de sige til deres ledere: Hvorfor ledede I os på forkerte stier? Hvorfor lod I os tro, at vi kunne synde under nåden og alligevel blive frelst? Hvorfor forkyndte I et "fred og ingen fare budskab"? Men nu er det for sent. Nu er de fortabt, evigt fortabt.

Peter skriver i sit andet brev, at"himlene skal forgå med brag, og elementerne skal komme i brand og opløses, og jorden og alt menneskeværk på den skal brændes op." (2. Pet. 3, 10).

Johannes skriver: "Men de feje og utro og afskyelige og morderne og de utugtige og troldmændene og afgudsdyrkerne og alle løgnerne, deres plads er i søen, som brænder med ild og svovl; det er den anden død." (Åb. 21, 8). Vi har set, at Bibelen kalder ildsøen for den anden død. (Åb. 20, 14). Hvis noget skal kaldes for helvede, så må det være denne forfærdelige pine for de ugudelige. Bibelen siger, at "de vil blive dømt efter deres gerninger". (Åb. 20, 12-13). "Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han kastet i ildsøen."(Åb. 20, 15).

Profeten Malakias beskriver straffen i ildsøen sådan:"Thi se, dagen kommer, luende som en ovn; og alle de frække og alle, som øver gudløshed, skal blive som strå, og dagen, som kommer, skal lade dem gå op i luer, siger Hærskarers Herre, så der ikke levnes rod eller gren af dem." (Mal. 4, 1).

De ugudelige vil brænde som strå. Et friskt, stort halmstrå brænder længe. Et lille, tørt halmstrå brænder kun kort tid. Dette illustrerer, at nogle vil få en lang straf/pine, mens andre vil få en kort straf/pine. De skal straffes efter deres gerninger. Satan vil få den længste straf. Straffen og pinen i ildsøen vil ende med døden. Da forsvinder årsagen til alt det onde. De gudløse forsvinder i den rensende ild _ både rod og gren. Satan er roden og tilhængerne er hans grene. Lovens straf er fuldbyrdet, retfærdighedskravene opfyldt. Himmelen og jorden kundgør, at Gud er retfærdig.

Da vil der ikke mere være død og pine, sorg og skuffelse, begær, hor osv., for da er årsagen til ondskaben forsvundet.

En ny himmel og en ny jord

Det er i denne periode, at Gud vil skabe en ny himmel og en ny jord. Johannes beskriver resultatet af dette nye fantastiske skaberværk sådan:"Og jeg så en ny himmel og en ny jord; thi den første himmel og den første jord var forsvundet, og havet var ikke mere." (Åb. 21, 1). Alt det tabte på grund af synden, vil nu blive fornyet. Den nye jord bliver et evigt hjem for de frelste. "De retfærdige arver landet og skal bo der til evig tid", skriver Salmisten, i Salme 37, 29.

"En frygt for at få vor fremtidige arv til at se for materiel ud har fået mange til at åndeliggøre netop de sandheder, der fører os til at se på den som vort hjem. Kristus forsikrede sine disciple om, at han gik bort for at berede boliger til dem i sin Faders hus. De, der tror Guds ords lære, kan ikke være helt uvidende om den himmelske bolig. Og dog "hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opkommet i noget menneskes hjerte, hvad Gud har beredt for dem, der elsker ham." (1. Kor. 2, 9). Ord kan ikke beskrive de retfærdiges belønning. Det forstår kun de, der ser den. Ingen begrænset menneskeforstand kan fatte herligheden i Guds Paradis.

I Bibelen kaldes de frelstes arv et "færdreland". (Heb. 11, 14-16). Der fører den himmelske hyrde sin hjord til kildespring med livets vand. Livets træ bærer frugt hver måned, og træets blade er til folkenes lægedom. Der er evigt flydende vandløb, klare som krystal, og langs med dem kaster vajende træer deres skygge på de stier, der er anlagt til Herrens frelste. Vidtstrakte sletter bølger op mod skønne højdedrag, og Guds bjerge rejser deres høje tinder. På disse fredelige sletter, ved de levende strømme, skal Guds folk, der så længe har været omvandrende pilgrimme, finde et hjem.

"Da bor mit folk i fredens hjem, i trygge boliger, sorgfri pauluner." (Es. 32, 18). "Der høres ej mer i dit land om uret, om vold og ufærd inden dine grænser; du kalder frelse dine mure og lovsang dine porte."(Es. 60, 18). "Da bygger de huse og bor der selv, planter vin og spiser dens frugt; de bygger ej, for at andre kan bo, de planter ej, for at andre kan spise, thi … mine udvalgte skal bruge, hvad de virker med hånd." (Es. 65, 21-22).

Der "skal ørken og hede fryde sig, ødemark juble og blomstre, blomstre frodigt som rosen." (Es. 35, 1). "I stedet for tjørnekrat vokser cypresser, i stedet for tidsler myrter." (Es. 55, 13). "Og ulven skal gå hos lammet, panteren hvile hos kiddet ... dem driver en lille dreng." (Es. 11, 6). "Der gøres ej ondt og voldes ej mén i hele mit hellige bjergland," siger Herren (Es. 11, 9).

Smerte kan ikke eksistere i den himmelske atmosfære. Der er ingen tårer mere, ingen begravelsesoptog, ingen tegn på sorg."Der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det, som var før, er nu forsvundet." (Åb. 21, 4). "Ingen indbygger siger: „Jeg er syg!". Folket dér har sin synd forladt." (Es. 33, 24).

Der er det ny Jerusalem, denne nye forherligede Jords hovedstad,"en dejlig krone i Herrens hånd, et kongeligt hovedbind i hånden på din Gud."(Es. 62, 3). "Den funklede som den dyreste ædelsten, som krystalklar jaspis." (Åb. 21, 11). … Herren siger: "Jeg skal juble over Jerusalem og frydes ved mit folk."(Es. 65, 19). "Se, nu er Guds bolig hos menneskene, og han skal bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud selv skal være hos dem." (Åb. 21, 3).

I Guds stad "skal der ingen nat være mere". Ingen vil trænge til hvile. Ingen bliver trætte af at gøre Guds vilje og prise hans navn. Altid skal vi føle morgenens friskhed og altid være langt fra dens afslutning."De trænger ikke til lys fra lampe eller lys fra sol, thi Gud Herren skal lyse over dem." (Åb. 22, 5). Solens lys fortrænges af en stråleglans, der ikke blænder øjnene, så det gør ondt, men som overgår middagssolens klarhed. Guds og Lammets herlighed fylder den hellige stad med lys, der ikke slukkes. De frelste vandrer i en evig dags solløse glans.

"Og noget tempel så jeg ikke i staden; thi dens tempel er Herren, Gud, den Almægtige, og Lammet." (Åb. 21, 22). Guds folk har den forret, at de kan have frit fællesskab med Faderen og Sønnen. "Nu ser vi jo i et spejl, i en gåde."(1. Kor. 13, 12). Vi ser Guds billede som i et spejl, i naturen og i hans færd med mennesker, men til den tid skal vi se ham ansigt til ansigt, uden noget fordunklende slør imellem os. Vi skal opholde os i hans nærværelse og se hans åsyns herlighed.

Guds kærligheds triumf

Der skal de frelste kende fuldt ud, ligesom de også selv er kendte fuldt ud. Den kærlighed og medfølelse, Gud selv har indpodet i sjælen, finder dér sin sandeste og lifligste udfoldelse. Den rene samhørighed med de hellige væsener, det harmoniske samfund med de velsignede engle og med de trofaste fra alle tider, som har tvættet deres klæder hvide i Lammets blod, de hellige bånd, der binder,"ethvert faderforhold i Himmel og på Jord" (Ef. 3, 15) sammen - bidrager alt sammen til de frelstes lykke.

Der skal udødelige mennesker med stadig fryd betragte skaberkraftens vidundere, den forløsende kærligheds mysterium. Der skal ikke være nogen grusom, bedragerisk fjende, der frister til at glemme Gud. Hver evne skal udvikles, hvert anlæg øges. Kundskabstilegnelsen vil ikke trætte hjernen eller tære på kræfterne. Der kan de største foretagender føres videre, de største forhåbninger nås, den højeste ærgerrighed gøres til virkelighed. Der vil stadig være nye højder at bestige, nye undere at beundre, nye sandheder at forstå, nye opgaver, der kalder på forstandens og sjælens og legemets kræfter.

Alle universets skatte ligger åbne for Guds frelstes studier. Uhæmmet af dødeligheden flyver de utrætteligt ud til fjerne verdener - verdener, som skælvede af sorg over synet af menneskets ulykke, og som genlød af glade sange ved meddelelsen om en løskøbt sjæl. Med usigelig fryd får Jordens børn del i den glæde og visdom, som ejes af de væsener, der aldrig har syndet. De deler de kundskabsskatte og den indsigt, der er opnået gennem umindelige tiders fordybelse i Guds værk. Med et syn, der ikke er sløret, iagttager de skabelsens herlighed - sole og stjerner og systemer, der alle drejer sig om Guds trone i deres bestemte orden. Skaberens navn står skrevet på alle ting, fra de mindste til de største, og hans magt viser sig i det alt sammen.

Og efterhånden som evighedens år går, bringer de større og prægtigere åbenbaringer af Gud og Kristus. Ligesom kundskaber er gradvist tiltagende, vil kærlighed, ærefrygt og lykke øges. Jo mere mennesker lærer om Gud, jo større beundring får de for hans karakter. Når Jesus åbner frelsens rigdomme for dem og de forbløffende præstationer i den store strid med Satan, betages de frelstes hjerter af mere glødende hengivenhed for ham, og med endnu større fryd og glæde lader de guldharperne klinge, og titusind titusinder og tusind tusinder stemmer forener sig i et vældigt lovsangskor.

"Og enhver skabning i Himmelen og på jorden og under jorden og på havet, ja alt, hvad i dem er, hørte jeg sige: `Ham, som sidder på tronen, og Lammet være lov og pris og ære og magt i evighedernes evigheder!'" (Åb. 5, 13).

Den store strid er til ende. Synd og syndere er ikke mere. Hele verdensaltet er rent. Harmoni og glæde går som et pulsslag igennem hele det umådelige skaberværk. Fra ham, som skabte alt, udstrømmer liv og lys og glæde til universets grænseløse rige. Alle ting, fra det mindste atom til den største klode, de levende og de livløse, forkynder i deres uplettede skønhed og fuldkomne glæde, at Gud er kærlighed!" (E. G. White fra bogen Konfrontation, s. 548-551).

På grænsen til evigheden

Tegnene i tiden fortæller os med al tydelighed, at Jesus Kristus verdens frelser snart kommer igen. Men indtil da har vi en kamp at kæmpe. Kampen mellem godt og ondt vil blive mere og mere intens indtil tidens afslutning. De sidste begivenheder vil ske hurtigt, som veerne på den frugtsommelige. (Zef. 1, 14 + Rom. 9, 28 og 1. Tes. 5, 1-3). Derfor er det livsvigtigt for os, at vi bestemmer os nu for at stå på Jesu side fra dag til dag, fra time til time, fra minut til minut, fra sekund til sekund.

Jesus kom herned til jorden for at være et eksempel for os. Han var Gud, men han fornedrede sig og iklædte sin guddommelighed med menneskelighed. Selv om han var Gud, kom han herned som et menneske. (Joh. 1, 1-3. 14 og Fil. 2, 5-8). Som menneske viste han os, hvordan vi kan sejre. Ligesom Jesus i sit liv på jorden måtte hente kraft fra Gud for at leve et liv uden synd, sådan kan vi også få kraft ved enhver fristelse til at vinde sejr. Ligesom grenen må have en stadig forbindelse med stammen for at leve, sådan må vi have en stadig forbindelse med Jesus for ikke at synde. Hvis vi synder, så er det os, der svigter, ikke Jesus (Joh. 15, 4-5). Han svigter aldrig! Hvis vi skulle falde, må vi straks vende tilbage til Jesus og tage imod hans udstrakte hånd, angre, erkende vores synd og tage imod Jesu benådning, sådan at vi atter kan have en frelsende forbindelse med ham. (1. Joh. 2, 1-2).

Sindet må renses før Jesu genkomst

Bibelen siger, at der ikke vil komme noget urent ind i Guds rige. (Åb. 21, 27). Derfor, når Jesus kommer, så kommer han ikke for at frelse os med synd i vores liv, eller rense vores sind fra alle urenheder. Nej, denne renselse må finde sted før Jesus kommer igen, for at vi kan være sammen med ham, når han kommer for athente sine. (1. Tes. 5, 23 + Ef. 1, 4 + Ef. 5, 27 + Åb. 7,14 + Åb. 14, 1-5). Jesus døde for os. Hans blod blev udgydt på Golgatas kors for dig og mig.Men det er enhver, som tror på ham, der ikke vil gå fortabt, men have evigt liv. (Joh. 3, 16). Lad os derfor tage imod tilbudet om nåde og frelse nu og lad os tage imod hans kraft til at leve det nye liv! Han har nok kraft!

Vær altid rede!

Lad os hele tiden søge at gøre Guds vilje og have sindet vendt mod himmelen. Da vil vi gå fra sejr til sejr i vores kristne liv. I den sidste store konflikt vil de, der holder Guds bud og har Jesu tro, ikke tage "dyrets mærke", men - ved Guds nåde - modtage "Guds segl" i deres panner. (Åb. 13, 16 + 14, 9-10 + Ez. 9, 4 + Åb. 7, 2-4 + Åb. 22, 14). Min bøn er, at du og jeg altid må være rede. Da vil vi kunne tage med Jesus Kristus, verdens Frelser, til det herlige himmelske hjem, når han snart kommer med sine hellige engle for at hente sit trofaste folk. (1. Tess. 4, 15-17). Vi håber at møde dig der!

Venlig hilsen Bente og Abel Struksnes

• Kampen bag Kulisserne!
• Kongen Kommer!
• Hold øje med Magteliten og den Globale Union!
• Hold øje med Den Fælleskirkelige Bevægelse!
• Hold øje med Den Karismatiske Bevægelse!
• Friheden i Fare!
• Israel i Endetiden.

[Klik her for at gå tilbage til hovedsiden!]